Kom godt fra start med en ny hobby

Der kan være mange grunde til at man vælger at starte op med modeltog som hobby. Det kan være at man som barn har fået det første modeltog i en gave under juletræet, og nu synes at det kan være interessant, at komme tilbage og ”lege” med tog. Måske man har besøgt en udstilling et sted, og synes at det lige var det man gerne ville have hjemme, eller grunden kan være en helt tredje.

Der er dog nogle overvejelser man bør gøre sig, inden man farer afsted, og begynder at købe ind, det vil jo være ærgerligt at ofre en hel del penge, for at finde ud af at man måske skulle have valgt anderledes.

Mit eget lille anlæg består hovedsageligt af enheder fra Märklin, der er også enheder fra andre producenter, men grundlaget er Märklin, og er baseret på Märklin’s C og K skinner, samt styringsenheder.
Grunden til at jeg kører med Märklin´s 3 skinne system er ganske klar. Som barn tog min far mig på et tidspunkt med ud til en, der havde noget brugt Märklin tog i avisen. Det kom med hjem, og der blev kørt tog hjemme på stuegulvet. Toget gik stille og roligt i glemmebogen op igennem teenageårene, og har på en eller anden måde, lidt en stille død. Mange år senere faldt jeg over en auktion på nettet, og tænkte at det kunne være sjovt at komme i gang igen, så her blev hjembragt et Märklin digitalt startsæt, det var jo Märklin jeg kendte, og så var det ellers med at komme derud af. Flere skinner, lokomotiver og vogne kom til, og holdt mig i gang et par år. Flytning til et mindre sted, gjorde at det var svært at finde plads til et modeltog, da det jo unægtelig fylder en del, men med begrænset plads vokser der nu endnu en gang, et lille anlæg frem.
Når det så er sagt, så er det ikke sikkert, at det i dag ville være Märklin der var grundstammen i mit anlæg, men det må stå hen i det uvisse.

 

Plads

Den første ting jeg ville kigge på, hvis jeg i dag skulle starte et nyt anlæg op i dag, er plads. Logisk nok, er det jo sådan, at jo større skala man vil benytte, jo mere plads skal der til.
Man bevæger sig hovedsageligt i 2 størrelser, skala N som er 1:160 og skala H0 som er 1:87. Og det giver sig selv at der kan være næsten dobbelt så meget anlæg på den samme plads, hvis man vælger at kaste sig over skala N, til gengæld er detaljerne på enhederne selvfølgelig tilsvarende færre.
Man kan jo heldigvis starte i det små, men det er allerede fra start en fordel at vide om man senere vil udvide, og så sikre sig at der er plads til at dette, da det er sin sag at nedbryde et anlæg man måske har bygget på i flere år, for at genopføre det et andet sted.

 

Skinnesystem

Vælger man skala N, så giver skinnesystemet sig selv, idet der kun er ét system at vælge, nemlig 2-skinne.
Vælger man derimod H0, kan der vælges imellem 2 skinne- og 3 skinnesystemer.

I tidernes morgen, da man kørte analogt, blev der differentieret imellem om det var jævnstrøm eller vekselstrøm, altså om det var DC eller AC. I dag er forskellen om det er 2 skinne eller 3 skinne, eller sagt på en anden måde, om det er Märklin eller alt det andet (Roco, Fleissmann, Piko, Brawa, Liliput m.m.).

Kigger man på 2 skinne systemet, så er der et stort udvalg af producenter, og mange af de forskellige producenters skinner, kan bruges sammen med hinanden. Der kan fås skinner både med og uden ballast, men hovedparten af de folk der kører dette system, vælger selv at tilføje ballast.

Märklin har 3 typer af skinner, M skinner (udgået), C og K skinner. M og C skinner er med ballast og K skinner er uden ballast. Alle 3 typer er kendetegnet ved at de har en midterleder på skinnen, hvor lokomotivet opsamler strøm ved hjælp af en slæbesko, der er monteret underneden.

De fleste typer af skinner med ballast, er ”click and play”, og er derfor velegnede hvis man ikke vil have et stationært anlæg, men hellere vil bygge en bane på spisebordet en gang imellem.

 

Tema

En anden ting man bør gøre op med sig selv, er hvilket tema man vil have på sit anlæg. Der er jo ikke meget idé i at starte ud med at købe en DSB MY’er, hvis man går all in på et alpelandskab, medmindre at man vælger at se bort fra små detaljer som disse.
Personligt kører jeg mest med tyske lokomotiver og vogne, men er spredt ud over flere epoker, så man kan sagtens se den samme type lokomotiv både i epoke III og epoke V udførelse side om side, men til gengæld er de vogne der er koblet på, altid de rette vogne i forhold til lokomotivet.

 

Rullende materiel

At et lokomotiv der er lavet til 2 skinne drift, ikke kan køre på et 3 skinne anlæg, og omvendt, siger sig selv, men lidt anderledes ser det ud med vogne. Vogne der er fremstillet til 2 skinne drift, bliver leveret med isolerede hjul, idet strømoptaget jo forgår i skinnestrengene, og kan sagtens køre på et 3-skinne anlæg, hvorimod vogne fremstillet til 3 skinne drift, ikke umiddelbart kan køre på et 2 skinne anlæg, da disse vil kortslutte systemet. Såfremt man vælger at køre 2 skinne drift, er det værd at bemærke at mange Märklin forhandlere udskifter hjulene til isolerede hjulsæt, hvis man ønsker det, så man behøver ikke at se bort fra Märklin, hvis man ønsker at køre 2 skinne drift. Hvad man derimod skal være opmærksom på er, at hvis man vælger at købe brugt Märklin til sit 2 skinne anlæg, så kan der komme en ekstra udgift til skift af hjulsæt.

 

Styresystem

I gamle dage foregik alting analogt. Det vil sige at man satte sin bane op, tilsluttede en transformer, og jo mere man skruede op for strømmen, jo hurtigere kørte toget. Satte man mere end 1 tog på banen, ville disse bevæge sig rundt samtidig, idet der jo kun er en strømkilde til at føde dem. Ville man køre med flere lokomotiver uafhængigt af hinanden, måtte man derfor lave flere strømkredse, og tilføre yderligere en transformer for hver kreds.
I dag er det meste udstyr digitalt, og det betyder at der er en fast strøm i skinnerne, og togene bliver styret via digitale signaler i skinnerne, der fortæller en dekoder i lokomotivet, hvad det skal foretage sig. Hvert lokomotiv har sin egen adresse, og får via denne adresse besked fra styresystemet om hvilken kommando det skal udføre. Da hver enhed har sin egen adresse, kan man derfor også køre med flere lokomotiver på en gang, og er i princippet kun begrænset af hvor mange lokomotiver man kan overskue at køre med på en gang.
De forskellige producenter laver deres egne digitale styresystemer, men da de grundlæggende virker på samme måde, er du ikke bundet til en bestemt producents enheder, selv om du vælger deres styresystem. Det betyder at du f.eks. kan vælge at bruge Märklin’s styresystem, selv om du vælger at køre 2 skinne, - eller du kan vælge Roco’s selv om du vil køre 3 skinne drift.
Læs mere om Märklin’s digitale system i Søren’s skriv på Baneforum, som giver et godt overblik over hvordan et digitalt system er skruet sammen:
Märklin Digital: Sådan fungerer Märklin Digital

 

At købe brugt

Man kan med fordel købe brugt udstyr, men man skal holde tungen lige i munden, for ikke at give mere for varen, end den reelt er værd. Der er stadig folk der mener, at fordi de engang har investeret i et lokomotiv, så må det nødvendigvis kunne indbringe minimum det samme, som de gav, dengang de købte det.
En af de ting man skal være opmærksom på, hvis man at købe brugt, er at sikre sig at det er digitalt grej man køber. Starter man med at købe noget ældre analogt udstyr, ender det som regel med at blive dyrere i den sidste ende, når man vil opgradere til et digitalt system. Det er alt lige fra transformere der skal skiftes, til indbygning af dekodere i lokomotiver m.m.

 

Sidst men ikke mindst

Kig i dig omkring i din vennekreds, er der nogen der kører med tog? Er der en klub i nærheden, som du evt. kunne tænke dig at blive medlem af? Hvis ja, hvilket system kører de så?
Der er ingen grund til at lade sig begrænse, tværtimod. Derfor kan du med fordel vælge samme skinnesystem som de benytter, da du derved kan tage dine enheder med rundt, og få glæde af at se dem køre på andre anlæg end blot dit eget. Samtidig er råd og vejledning næsten lige ved hånden.

 

Pin It